Warning – du kommer til at grine. 7.a på Tranbjergskolen har haft følgende opgave: “Min juleferie – med vægt på en begivenhed som skiller sig ud. Skriv brev/mail til en, I kender. Fokus på: sproget, komposition, detaljen og at undgå småfejl + gerne humoristisk.” Læs Daniel Winter Nilssons juleoplevelse her.
Kære Christopher
Jeg håber du har haft et GODT NYTÅR! Ligeså håber jeg, at du har haft en fantastisk jul med din familie med masser af julebag og god julemad. Ikke mindst håber jeg selvfølgelig også, at du har fået nogle gode gaver!
Apropos gaver har jeg noget, du skal høre. Det var den 22. december, og min bror og jeg var inde i Aarhus by, for at finde de sidste julegaver. Efter at vi havde set på min fars meget utraditionelle ønskeliste, blev min bror og jeg enige om at købe en drikkedunk til ham. Udover at gaven var meget besynderlig, var den også ualmindelig svær at finde. Især hvis den skulle leve op til min fars krav: Han skulle have en drikkedunk, som skulle kunne betjenes med kun en hånd, og den skulle være robust, så han kunne tage den med på arbejde. Udover det måtte det ikke være en normal sportsdrikkedunk, man skulle suge af. Vi havde i forvejen kørt hele Aarhus og omegn tyndt i søgen efter en termotaske, han også ønskede sig. Så tålmodighed var ikke det, vi havde mest af. Næsten lige meget hvor vi gik hen, var der ikke det vi søgte – kun sportsdrikkedunke. Min bror kom pludselig i tanke om, at vi tidligere på dagen havde været inde i en butik i vores søgen efter termotasken, og der sagde de, at de havde termodrikkedunke. Så vi skyndte os hen til “Jagtstuen,” som butikken hedder. Ganske rigtigt var der drikkedunke, som nærmest var lavet specifikt efter min fars ønsker. Sådan én købte vi, og var godt tilfredse.
Da dagen så endelig kom, var der i forvejen sket en masse ting, som senere ville gøre lige præcis denne jul, en jul der ville blive talt meget om til diverse sammenkomster. Bla. var det den første jul siden år 2002, hvor vi holdt jul derhjemme, vi havde altid holdt jul nede ved min bedstefar, hvilket vi af gode grunde ikke kunne i år, da han desværre døde i efteråret.
Sovsen var også noget anderledes i år. Min bedstefar var altid kokken i køkkenet juleaften, hvilket gjorde det ret svært for min far at lave sovsen til anden. Den anden faktor var tiden. Alt maden var klar, lige undtagen sovsen. Så det endte med, at vi fik sovs i lag. Først et tykt lag rent andefedt, under det et brunligt og meget skinnende svar på en julesovs.
Vi var blevet færdige med at spise, og efter en ordentlig stor portion ris a la mande, var min familie og jeg (og i særdeleshed min bror og jeg) ikke ligefrem oplagte til at danse om juletræet. Så beslutningen om 10 min. på sofaen faldt i god jord hos os. Derefter dansede vi om juletræet.
Nu skulle vi åbne gaver, og efter ca. 10 min. intens gaveåbning, var det så min brors og min tur til at give min far sin gave. Det var drikkedunken, og den var, ligesom den skulle være. Den var af robust materiale, kunne betjenes med en hånd, og så var det ikke en sportsdrikkedunk, man skulle suge af. Det eneste vi kunne komme i tanke om, der ikke var så godt, var at den lugtede ret mærkeligt inden i. Vi tænkte, at det sikkert bare var sådan, den lugtede fra ny. Da min far så åbnede den, blev han faktisk meget glad. Det var lige sådan en, han havde ønsket sig. Jeg demonstrerede, hvordan man skulle betjene den med en hånd, og det hele var godt. Lige indtil at min far kiggede på en seddel, der sad på låget af drikkedunken: IKKE EN DRIKKEDUNK stod der. For at det hele skulle være værre, stod der med store bogstaver ned langs siden: Fuel Bottle. Vi troede bare, at det måske var fuel til kroppen. Men nej, det skulle vise sig, at vi i julegave havde givet min far en dunk til lampeolie eller petroleum.
Håber også at du havde en god juleaften. Vi ses i det nye år.
Kærlig hilsen Daniel