Ugeplanen giver elever, forældre, lærere og ledere overblik over og indsigt i undervisningen. Scroll ned og se eks. på ugeplaner.

Kan det være så enkelt? Ja, det er jeg ret sikker på. Faglige ugeplaner, krydret med få og præcise generelle oplysninger, kan være svaret på, hvordan den enkelte elev, klasse og folkeskole kommer i mål med målsætningen om “at hæve det faglige niveau for den enkelte elev”. Det kræver kun, at alle lærerne gør det.

Af: Martin Østersø, fagjournalist og skolelærer

Konkret findes skabelonen for “ugeplanen” i lærernes version af Skoleintra, mens den modtages i henholdsvis forældre- og elevintra (meget kan siges om skolernes intranet fra 90´erne/starten af 00´erne, men afsnittet om ugeplanen fungerer godt).

Forretningsgangen er, at klassens lærere skriver ugens kommende arbejde for de forskellige fag f.eks. med deadline søndag klokken 12.00. Derefter sendes ugeplanen til både elever og forældre, som enten printer den ud til opslag på køleskabet eller opslagstavlen, eller de kan orientere sig elektronisk.

Ugeplanen bliver brugt af lærere i dag, men for mig er der ingen tvivl om, at den gruppe er det lille mindretal. Set i lyset af at muligheden har eksisteret i det meste af 15 år, kræver det et særligt fokus for at få alle i gang.

Derfor er ugeplanen et genialt værktøj

Der er mange gode grunde til, at alle skolelærere burde lave en ugeplan for deres fag og ingen for at lade være. Lad mig give 5 argumenter:

1. ÅBENHED: Den enkelte lærer lægger sin undervisning frem til offentlig skue. Det giver en gylden mulighed for at sige “det er det her, vi skal lave og lære” og evt. supplere med et hvorfor, hvordan eller fordi. Oveni er jeg sikker på, at læreren alt andet lige vil reflektere en ekstra gang over undervisningen, nu det skal offentliggøres på ugentlig basis, hvilket vel aldrig kan skade. Sidst vil det klæde folkeskolen at være mere åben om, hvad det er, man går og laver. Det kan også være med til at genvinde noget af den tabte tillid og autoritet.

2. FORÆLDREHJÆLP: “Mit barn fortæller aldrig om, hvad der sker i skolen”, lyder det igen og igen fra forældre. Med ugeplanen kan det være et overstået kapitel. I stedet kan forælderen spørge: “Hvordan gik det med skuespillene i engelsk, eller hvad skrev du om i dagens skriveopgave?”. Samarbejdet mellem forældre og elever har langt bedre vilkår, når alle er orienterede om, hvad der skal ske i undervisningen.

3. ANSVARSFORDELING: Folkeskolen og lærerne kan aldrig alene løfte opgaven om, at alle elever fagligt skal nå deres individuelle topniveau – uanset hvor lang skoledagen ender med at vare. Elever og forældre skal arbejde med, ansvaret skal uddelegeres. Ugeplanen er unikt til dette formål. Eleverne skal lære at læse ugeplanen og følge den (det bliver grundlæggende svært at komme med undskyldninger som “det har jeg glemt”), mens forældrene skal gøre det samme med formålet om at hjælpe og støtte barnet.

4. FORBEDRET KOMMUNIKATION: Alle vigtige informationer om klassen kan stå på ugeplanen – datoer for fotografering, forældremøde, samtaler m.m. + ros og ris (der er lavet plads til dette i skabelonen). Slut med at informere vilkårligt på intras mange opslagssider eller Facebook. Det må være et mareridt for forældre med flere børn på skoler, at lærere slår informationer op forskellige steder efter for godt befindende. Saml faglige og generelle informationer et sted – på ugeplanen.

5. LEDERVÆRKTØJ: I fremtidens reformskole er der et skærpet krav om, at skoleledere, i tydeligere grad end tilfældet er i dag, er ind over lærernes undervisning i form af sparring og løbende kontrol af kvaliteten. Spørgsmålet må være, hvordan de vil gøre det? Svaret er ugeplanen. I denne er skolelederne kun nogle få klik fra at være med i den enkelte medarbejders arbejde med eleverne og undervisningen. Lærere skal i dag lave en årsplan, men ofte forbliver den vejledende og statisk, mens ugeplanen bliver konkret og dynamisk.

Samlet set vil ugeplanen skabe et fagligt fokus, give overblik for forældre, elever, lærere og skoleledere, hvilket alt andet lige må skabe bedre faglige resultater. Det kræver bare, at alle lærerne gør det. Det kræver en beslutning.

Se eks. på klassens+forælderens ugeplan

Se eks. på lærerens ugeplan

Ugeplanen på den fede måde

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at ugeplanen isoleret set kan gøre en masse godt for missionen: “Eleven skal styrkes fagligt”. Men vel og mærke kun hvis der en beslutning om, at alle lærere gør det og lige så vigtigt, at ugeplanen laves på den rigtige måde. Faldgruber er der nok af. Det skal gøres med omtanke, ensretning og stram struktur.

Her et par gode råd:

1. Planen må aldrig blive for teksttung – ingen gider læse for meget.

2. Kun en lærer skriver generelle informationer – klasselæreren.

3. Ugeplanen skal ind med modermælken – alle klasser får en ugeplan.

4. Kun større fag er med mål + hvorfor, hvordan, fordi. Mindre fag er orienterende (læse til og fra m.m.)

5. Der bestemmes en fælles ramme for at lave ugeplanen, hvilket skal gælde alle lærere og alle klasser.

6. Klar forventningsafstemning med forældre og elever om, at ugeplanen læses og bruges – brug møder og samtaler til formålet.

Hvorfor gør alle lærerne det så ikke?

Personligt har jeg lavet ugeplaner de sidste 5-6 år. I dag kan jeg ikke undvære det, fordi den er en væsentlig del af min forberedelse. Det tager lang tid at lave, men tidsmæssigt udligner det sig i løbet af en uge. Samtidig har den kun været genstand for positiv respons fra modtagere.

Problemet er til stadighed, at det er for få lærere, som bruger muligheden. Gennem de sidste år har jeg fået nogle kolleger til at bruge ugeplanen, hvilket altid ender med succes. De typiske svar på, hvorfor mange ikke bruger systemet, er:

1. Det er ikke noget, vi skal. 2. Jeg har svært ved at overskue en hel uge. 3. Hvad hvis jeg ikke når alt, jeg har skrevet i ugeplanen? 4. Jeg vil ikke lægge mig fast på ugens program.

Om forklaringerne er gode eller dårlige vil jeg ikke forholde mig til. Jeg vil nøjes med at konkludere følgende:

Skal der ske ændringer til gavn for fagligheden i folkeskolen, som jeg vurderer “ugeplaner” kan være med til, kræver det en overordnet beslutning og følgeskab af denne.