Vil alt blive godt i folkeskolen, hvis følgende skete?
Alle, som har noget at skulle have sagt om den danske folkeskole, satte sig samme i et lokale. Politikere, lærere, ledere, forældre, borgmestre, elever, Kommunernes Landsforening – dem alle sammen. På et tidspunkt vil de komme ud hånd i hånd med en skolereform og arbejdstidsaftaler, som alle er medunderskrivere af. De vil endda fortælle, at de har klinket de sidste skår efter lockouten.
Vil alt så blive bragt tilbage til en skøn folkeskoletid før lockout og reformsnak? Vil euforien ingen ende tage?
Bare det var så vel, men svaret er NEJ, for der var heller ikke en skøn folkeskoletid før kampen om arbejdstidsaftaler.
Siden engang midt i 00´erne er kampen om folkeskolen intensiveret. Et utal af lovændringer på skoleområdet, skiftende pædagogiske retninger, som alle lover guld og grønne skove og en ustoppelig negativ mediekampagne, som ikke for alvor har mødt modstand, har gjort stor skade på folkeskolens identitet. Det har skabt tvivl om, hvad kerneopgaven er, hvordan den skal udføres, og måske allervigtigst hvordan det fortælles til omverdenen. Resultaterne af de sidste mange års dårlige omtale har sat sine tydelige aftryk: lærerfaget er styrtdykket i prestige, flere forældre har valgt folkeskolen fra, og dygtige lærere har fundet andet arbejde.
Det kan da ikke være en tid, mange har lyst til at vende tilbage til. Uanset hvad der eventuelt kommer af ændringer i de igangværende aftaler, så må skolerne spørge sig selv: Hvordan får vi styrket fortællingen om os selv?
Læs: Ugeplaner styrker fortællingen
Om vi kan lide det eller ej, vil de fleste mennesker have syn for sagen, før de køber eller investerer i ting. Det samme gælder med folkeskolen. Forældre vil vide, hvad de får, og hvordan de får det, før de afleverer deres børn. Derfor skal mange af Danmarks 1742 folke- og specialskoler spørge sig selv, om man godt nok og professionelt nok i tekst, hjemmesider, billeder, videoer, nyhedsbreve og ugeplaner får fortalt den bedste og skarpeste fortælling om sig selv.
For det er da en fejl af dimensioner, hvis det netop er denne fortælling, der mangler, for at flere igen skal tro på og levere børn til den danske folkeskole. Der er ingen andre end skolerne selv til at fortælle, hvad de laver, hvorfor de gør det, og hvordan de gør det.