Spisegrupper skaber fællesskab og forståelse

Spisegrupper kan ifølge Birgit Rasmussen være med til at styrke fællesskabet i en klasse og skabe bedre rammer for undervisningen. Foto: Scanpix

Da 4. klasserne på Mårslet skole efter sommerferien skulle lægges sammen, tog forældre i den nye 4. a. initiativ til at lave spisegrupper for børnene. Pointen var, at alle i klassen skulle lære hinanden bedre at kende – forældre og elever på kryds og tværs.

Tekst af Martin Østersø – Læs som PDF

Leg, aftensmad og nye relationer er konceptet for 4. a`s spisegrupper på Mårslet Skole. Birgit Rasmussen er forælder til Kristine og initiativtager: ”Spisegrupperne handler om, at børnene fem gange på et skoleår kommer hjem til forskellige klassekammerater. De leger sammen og spiser aftensmad med værtsforældrene.”

For Birgit Rasmussen er det ikke afgørende, om børnene bliver bedste legekammerater. Primært skal de lære at respektere hinanden, og forældre skal møde og tage ansvar for hinandens børn:

”Jeg tror meget på, at hvis man har et godt forældresamarbejde, så smitter det af på børnene. Det bliver også nemmere at kontakte hinanden ved eventuelle konflikter,” siger hun.

Spisegrupperne er kommet godt fra start

Birgit Rasmussen lagde hus til, første gang spisegrupperne skulle mødes. Datteren, Kristine havde to drenge og en pige med hjem fra klassen. Fire børn som ikke plejede at lege sammen: ”Jeg var spændt på, hvordan det ville gå. Men de smed bare taskerne og legede så godt sammen, at de ikke havde tid til at spise mine hjemmebagte kanelsnegle. Det var fedt at opleve,” siger hun.

Birgit Rasmussen hæfter sig især ved, hvad et par timers leg og en burger kan gøre for trygheden ved hinanden: ”Ved aftensmaden oplevede min mand og jeg, at børnene var blevet fortrolige med hinanden og os. De fortalte ting om sig selv, som jeg blev forbavset over, de turde,” siger hun.

Den anden gang børnene mødtes, var grupperne nye, og andre forældre lagde hus til. Kristine var sat sammen med to piger og to drenge. En af pigerne var multihandicappet, og ifølge værtsforældrene var det gået rigtig godt, og alle havde leget sammen: ”Det er godt, at børnene oplever, at vi er forskellige og lærer at være sammen, uanset hvem vi er,” siger Birgit Rasmussen.

Delt forældregruppe

På det første forældremøde i den nye klasse var spisegrupper på dagsordenen. Mange forældre var ikke udpræget begejstret for konceptet. Først efter en afstemning blandt eleverne i klassen overgav alle forældre sig til ideen. Birgit Rasmussen havde prøvet spisegrupper før og var opsat på at få det startet, fordi børnene og forældrene ikke kendte hinanden. Hun ville have været irriteret, hvis det ikke var blevet til noget:

”Som forældre har vi et ansvar for, at klassen trives bedst muligt. Det er vigtigt, at vi voksne bakker op, uanset om det handler om spisegrupper, forældremøder eller andre arrangementer,” siger hun.

Tanker blev gjort til skamme 

Tilbage i Kristines tidligere klasse havde de også spisegrupper. Birgit Rasmussen husker især, dengang hendes datter skulle på besøg hos en somalisk pige i Gellerup. Pigen var en af de såkaldte busbørn, som hver dag bliver kørt fra Gellerup til Mårslet skole:

”Børnene havde leget godt, og de gav de somaliske forældre knus, da de sagde farvel. Jeg havde været lidt urolig, fordi historierne om Gellerup er mange og ofte ubehagelige. Heldigvis får man nogle gange gjort sine tanker til skamme,” siger Birgit Rasmussen.

Dette indlæg blev udgivet i Baggrund, Spisegrupper skaber fællesskab og forståelse. Bogmærk permalinket.