Tranbjergskolens SFO forstår at holde fastelavnsfest

Kasper og Jessica fra 1.b blev i deres gruppe de lykkelige vindere og dermed kattekonge og kattedronning.

Prinser og prinsesser, superhelte og rocktøser – de var der alle sammen, da Vulkanen og Firkløveren på afdeling Grønløkke Allé afholdt fastelavn for 200 glade SFO-børn. Også en udgave af Bjarne Riis fra 90´erne iført tætsiddende cykeltøj havde fundet vej til tøndeslagning i Tranbjerghallen.

Tekst og foto: Martin Østersø

Årets kattekonger og -dronninger skal i disse februardage findes og kåres. I SFO´en på Tranbjergskolen er fastelavn et af årets højdepunkter, og der er gjort meget for, at alle børn skal have en minderig dag.

Sminkning, tøndeslagning, kåringer, lege, boller, saft og hjemmelavet kage er opskriften på en succesfuld fastelavnsfest, og på hvordan årets udklædningsfest lever op til alles forventninger.

For Jessica i 1.b blev dagen i sandhed en ekstra stor oplevelse, da hun med lidt hjælp fra klassekammeraten Kasper blev kattekonge:

“Jeg har aldrig vundet noget før,” smågriner den lykkelige ejer af en kongekrone.

Billeder fra både Kirketorvet og Grønløkke Allé

Dette indlæg blev udgivet i Skolehistorier 2014, Tranbjergskolens SFO forstår at holde fastelavnsfest. Bogmærk permalinket.