Når gode visioner møder den irriterende virkelighed

Kender du det? Du har fået en vigtig arbejdsopgave. Altså en rigtig vigtig arbejdsopgave. En så vigtig opgave så hvis den lykkes, vil du have ændret fremtiden, ja livet for mange, mange mennesker.

Sammen med en masse andre er du med i Mission Folkeskolereform, som skal gøre de danske skoleelever de dygtigste nogensinde.

Selv er du 100 % med på opgaven. Du har lyst til den, og du håber på, at du kan være med til at nå hele vejen. MEN så bliver det mandag for Læreren:

-Hold da op, hvor er der igen koldt i 9.f´s klasselokale. (Læreren på lærerværelset)

-Så prøv 8.z. Der er der mindst 30 grader. Det har været sådan et stykke tid. De siger, der har været en og kigge på det, men de kan ikke finde fejlen. (Kollega)

-Jeg har sendt nogle af elevernes stile til udprint, men der sker ikke noget. Den røde lampe lyser uanset, hvad jeg gør. (Læreren ved printeren)

-Det kan du godt glemme. Printeren lever sit eget liv, og for det meste er det ikke til vores fordel. Nogle har vist held med printeren nede i vest-fløjen. Jeg ved godt, der er lidt langt, men det er mit bedste bud. (Kollega)

-Venter I alle sammen på at kopiere? (Læreren i kopirummet)

– Jep. ”Du er nu nummer fem i køen”(ha ha). Der er papirstop i den anden. Vi har uden held prøvet at fikse det. Vi har ringet efter firmaet, men de har travlt og kommer først i næste uge. Så det er kun den her, der virker. Den på biblioteket kan ikke mere. Hov, nu er der ikke mere toner. (Kollega)

-Der er godt nok rodet i mange af klasselokalerne. (Læreren til den anden gårdvagt)

-Ja, meget. Men det er svært at holde orden, når klasselokalerne i løbet af skoledagen bliver brugt til 45 minutters bevægelse, spisested, undervisning i næsten alle fag, SFO om eftermiddagen, lektiecafe, understøttende undervisning og forældremøde. (Gårdvagt)

-Fedt at I næsten alle har husket en computer. Alice, jeg har taget en af skolens computere med til dig. Der kan godt gå 15 minutter, før den er startet op. Når I andre er klar, skal I gå ind på følgende side.(Læreren i klasselokalet)

-Jeg kan ikke komme på nettet. Det kan jeg heller ikke. Det kan vi heller ikke (Eleverne)

-Klar om fem minutter. Jeg skal lige på toilettet. Jeg har bagt kage, henter du kaffe? (Læreren på vej til danskmøde med kollega)

-Bare til orientering så tror jeg ikke, at toilettet er blevet rengjort i denne uge, og der er ikke mere toiletpapir. Kaffe må vi tænke os til – automaten er kaput. (Kollega)

Scenerne udspiller sig på folkeskoler hver dag. Helt almindelige folkeskoler, hvor effektiviseringer og besparelser på serviceområdet og stort set alt andet, har besværliggjort selv de mest basale ting. Stadigvæk er det skoler, som skal realisere alle de gode visioner i folkeskolereformen.

Landspolitikerne vil sige, at kommunerne må påtage sig ansvaret og forbedre forholdene. Kommunerne vil hurtigt sende aben videre til skolelederne, som i afmagt må trække på skuldrene, når medarbejdere for tiende gang fortæller om hovedpine på grund af dårligt indeklima, eller at toiletforholdene ikke kan følge med til den nye hverdag, hvor alle er på skolen 8.00-16.00.

I stedet for at sende ansvaret nedad i systemet burde dem, der vil skolereformen allermest påtage sig et oprigtigt ansvar for skolers tilstand, da det er uundgåeligt, at det fysiske arbejdsmiljø får indflydelse på det endelige reformresultat.

I hvert fald bliver det svært at tro på og overbevise andre om, at skolerne samlet set kan gøre alle elever et klassetrin dygtigere, udligne elevernes baggrunde så alle bliver lige dygtige, uanset hvor og hvad de kommer fra, og samtidig sørge for at alle elever trives, når de samme skoler ikke en gang er i stand til at give personalet adgang til fornuftige toiletforhold.

Dette indlæg blev udgivet i Blog: OstersoOmSkolen, Når gode visioner møder den irriterende virkelighed. Bogmærk permalinket.